fbpx

En del af LOCA GRUPPEN

STUDIO er en del af LOCA Restauranter, som også omfatter restauranterne Almanak i Operaen, Mission Green, Almanak og RADIO på Frederiksberg.

LOCA Restauranter er en del af LOCA Gruppen, som ejes ligeligt af Merete Holst og Dorte Juhl Østergaard. Foruden LOCA Restauranter omfatter LOCA Gruppen også kantinevirksomheden LOCA Kantiner og konsulentvirksomheden LOCA Management, som yder bistand inden for fødevarer og bæredygtig gastronomi.

”EVERY MEAL MATTERS”  

De tre ord indrammer hele LOCA Gruppens overliggende mantra. Vi vil, at alle de måltider, LOCA Gruppen sender ud i verden, skal gøre en positiv forskel. Vores retter skal ikke bare smage hamrende godt. De skal også være gode for både planet og mennesker. Det gælder, uanset om der er tale om innovativ gastronomi, velsmurt smørrebrød, sund firmafrokost eller de lette kanapéer inden operaforestillingen.

Vi tror på, at hvis vi gør det rigtigt, så kan vi nyde os til en både sundere og mere ligestillet klode. Læs mere om LOCA Gruppens aktiviteter her.

LOVE BEFORE CASH

LOCA er en sammentrækning af ’LOve before CAsh’, for essensen af LOCA er at drive forretning med hjertet på rette sted.

Virksomheden blev stiftet som en direkte konsekvens af en lang række bekymrende tendenser i fødevarebranchen specifikt og på kloden generelt. Vores måde at spise og forbruge på har ført til stigende temperaturer, smeltende isbjerge, udtømte verdenshave, udpint jord og en global ulighed, der bare vokser og vokser. De rige landes udvikling og vækst har ført til store CO2-udledninger, men konsekvenserne rammer verdens fattigste nationer først og hårdest – og det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Med LOCA ønsker vi at give vores ydmyge bidrag til en mere lys, ligeværdig og grøn fremtid for de kommende generationer.

LOCA GRUPPEN

Merete Holst, CEO, Head of Gastronomy og restauratør på STUDIO

Merete er LOCA Gruppens ejer, Direktør og spydspids, men først og fremmest er Merete optaget af, at alle, der besøger STUDIO eller LOCA Gruppens øvrige restauranter og kantiner, får en hamrende god smagsoplevelse. For maden er – i sagens natur – kun bæredygtig, hvis den smager så godt, at den også bliver spist op.

Merete startede sin gastronomiske rejse som kokkelev på d'Angleterre i 1989, og inden hun i 2017 stiftede LOCA Gruppen sammen med Dorte Juhl Østergaard, sad hun i næsten et årti fra 2008 til 2017, som administrerende direktør og partner med Claus Meyer i Meyer Kantiner og Contract Catering.

Igennem sin 30 årige karrierer har Merete været drevet af en passion for at hæve barren for hvad et måltid kan gøre i alle situationer. Uanset om det gælder gourmetrestauranter, hospitalskøkkener eller den daglige frokost på arbejdspladsen. Læs mere om Merete Holst på www.locagruppen.dk

Dorte Juhl Østergaard, CCO, Head of Sustainability og restauratør på STUDIO

Dorte er LOCA Gruppens ejer og Direktør med ansvar for at holde et bæredygtigt fokus i alle dele af forretningen. Dorte er født og opvokset på landet med naturen og landbruget som nærmeste legeplads, og med kærlighed til begge dele har hun brugt størstedelen af sit arbejdsliv på at bygge bro mellem landlig idyl og fødevarekædens virkelighed.

Dorte har knap 25 års erfaring med bæredygtig værdiskabelse primært inden for landbrug og fødevarer, bl.a. som selvstændig avler i Danmark og som direktør for plantebaserede virksomheder i nogle af Europas største landbrugsorganisationer.

Læs mere om Dorte Juhl Østergaard på www.locagruppen.dk

 

Vinder af årets 'hav' ret

Vi gjorde det!


Vi er glade for at kunne fortælle, at vi vandt ’Hav’-kategorien blandt et stærk felt af velrenomerede restauranter med vores ret med blæksprutte, ristet kyllingeskind, fermenterede agurker og koriander. 


 Har du prøvet retten? Hvis ikke, så kan vi fortælle, at Årets Ret i Hav-kategorien lige nu er at finde på vores menu.