fbpx

6 hjerter til STUDIO i Politiken!

Hvor går man hen, hvis man vil smage et koncentrat af de sidste 20 års restaurantoptur i Danmark?  Hvis man vil opleve en slags medley over de allerbedste retter fra de allerbedste restauranter, uden at der dog er tale om konkrete referencer eller italesatte hommager?

Mit bedste bud er nyåbnede Studio i Carlsberg Byen.”

Sådan indleder Politikens anmelder Lærke Kløvedal sin anmeldelse af STUDIO, som i dagens Politiken høster de sjældne 6 hjerter. En fejende flot anmeldelse, som roser både retterne og de ”tordnende gode råvarer”, servicen, akustikken, toiletterne og endda musikken på vores nidkært sammensatte playliste – you name it. Vi har gjort os umage med det hele, så når det også bliver bemærket som her, så er det altså svært at få armene ned.

Lærke Kløvedal konkluderer: ”På store menuer med mange retter smutter en eller flere ofte fra smagshukommelsen og bliver hvirvlet sammen dagene derpå. Sådan var det ikke på Studio, hvor hver enkelt ret stod klart og tydeligt frem, og det er en meget stor ros.”

 

Vi går ind i fredagen med den største optur – og vi står klar til at tage imod i Carlsberg Byen, hvis du har fået lyst til at prøve vores menu med 6 sommerfriske hjerter og tordnende gode råvarer. Vi har danske jordbær, pivfriske jomfruhummere, asparges fra Søren Wiuff og meget mere.

Læs hele anmeldelsen her:

 

STUDIO får tildelt 6 hjerter af Politiken
Vinder af årets 'hav' ret

Vi gjorde det!


Vi er glade for at kunne fortælle, at vi vandt ’Hav’-kategorien blandt et stærk felt af velrenomerede restauranter med vores ret med blæksprutte, ristet kyllingeskind, fermenterede agurker og koriander. 


 Har du prøvet retten? Hvis ikke, så kan vi fortælle, at Årets Ret i Hav-kategorien lige nu er at finde på vores menu.