Jazz-ikonet Niels Lan Doky og hans International Jazz Collective vender kortvarigt tilbage til The Standard med en række jazz-koncerter i november og december, hvor københavnerne får mulighed for at genoplive de svingende 10’ere ved Inderhavnsbroen.

The Standard i Københavns havn blev i 2013 født som delvis jazz-restaurant med Niels Lan Doky som en af frontfigurerne. Nu vender Lan Doky tilbage med en række jazz-aftener af høj international klasse fire lørdage i træk i november-december.

Som gæst på The Standard kan man vælge blot at nyde en af koncerterne på de fire udvalgte dage, hvor der vil være to koncerter per aften, samt et Late Night Event, eller man kan kombinere oplevelsen med en middag på en af The Standards restauranter før eller efter jazz-oplevelsen.

Det internationale cast af fantastiske musikere og sangere fra NLDIJC vil levere et forrygende og medrivende show baseret på primært berømte sange af Nat King Cole og Ray Charles, som forbindes med juletiden. Det kan være “Let There Be Love”, “Let The Good Times Roll”, Winter Wonderland”, “The Christmas Song” (“Chestnuts Roasting On An Open Fire”) og mange andre nostalgiske vinterklassikere, der med garanti får julestemningen til at sprede sig.

For fem år siden lukkede den nu legendariske The Standard Jazz Club og ændrede navn til Niels Lan Doky International Jazz Collective, som blev til en omrejsende enhed, der producerer jazzkoncerter og begivenheder på mange forskellige prominente venues over hele landet, bl.a. Louisiana, Nationalmuseet, Sølyst, Hotel d’Angleterre, Tivoli Glassalen, Musikhuset Aarhus, Kronborg, m.m.

Og jazz-tiden er bestemt ikke glemt på The Standard, hvor der regelmæssigt er gæster, der spørger efter jazzstemningen. Det samme oplever Niels Lan Doky:

“Vi modtager ofte beskeder fra vores publikummer, om hvor meget de holdt af og savner jazzen på The Standard. Så at komme tilbage hertil – og så op mod juletid – er den mest vidunderlige måde at fejre julen på i år!”

The Standard x Niels Lan Doky International Jazz Collective foregår:

Lørdag den 27. november (2021)

Lørdag den 4. december (2021)

Lørdag den 11. december (2021)

Lørdag den 18. december (2021)

 

Alle dage er der to koncerter, samt et Late Night Event kl.:

18:00

20:30

22:00 (indtil 01:00)

Koncerternes varighed er: 75 min uden pause

Dørene åbner 30 minutter før koncert start

 

Info om billetkøb:

Man kan købe billet til koncerten alene eller kombinere med forhåndsbestilt bord og menu på The Standards restauranter.

Alt billetkøb til alle koncerter (både forkøb og walk-ins) foregår på dette link:

https://www.rsvp-popup.com/popups/jazz-christmas-at-the-standard-copenhagen

 

 

De spiller JAZZ CHRISTMAS på THE STANDARD

Niels Lan Doky International Jazz Collective

Desmond Scaife Jr. (vokal og piano/US)

Jordan Jackson (gæstevokal nov. 27/UK)

Ida Astrid (gæstevokal dec. 4/UK)

Mai Lan Doky (gæstevokal dec. 11/FR)

Amanda Thomsen (gæstevokal dec. 18/DK)

Gabor Bolla (tenor saxofon/HU)

Ken Linh Doky (keyboard/FR)

Emil Madsen (bas/DK)

Anders Mogensen (trommer/DK)

Tilmeld mig nyhedsbrevet

Læs mere om, hvordan vi håndterer dine data i vores privatlivspolitik.