Støt vores fantastiske grøntmand – Køb top-restauranternes top-grønsager

Vores fremragende grøntsagsleverandør, Ronnie fra Epicurian, har et problem: Alle de toprestauranter, han normalt leverer frugt og grønt til, har lukket, så lige nu står han med nogle af landets allerbedste råvarer, men ingen at levere til. Det vil vi gerne hjælpe ham med.

Vores køkkener på The Standard er helt afhængige af gode råvarer fra de bedste danske avlere. Uden dem kan vi slet ikke lave mad på det niveau, vi gør. Og derfor skal vi også have Ronnie og Epicurian igennem denne svære tid, så han også i fremtiden kan være vores grøntmand.

Derfor tilbyder vi fra og med i dag, at I kan købe kasser med frugt og grønt igennem os på The Standard. Det er muligt at bestille to slags kasser:

Den store kasse med frugt og grønt til en alm. familie på 4 personer i op til en uge. Pris: 450 kr. (øko)

Den lille kasse med frugt og grønt for 2 personer i op til en uge. Pris: 350 kr. (øko)

Kasserne kan bestilles på info@thestandardcph.dk, så vi sikrer, at ingen går forgæves. De kan afhentes alle dage mellem kl. 17 og 20, når Almanak og Mission også har åbent for take away.  Betaling sker direkte til Ronnie via mobile pay, og skal først overføres ved afhentning.

Alan og teamet har brugt ”ventetiden” på at fintune menuen, men menuen er langt fra det eneste nye, når vi åbner dørene igen. Selve restauranten og den totale STUDIO-oplevelse er nemlig også blevet stillet ind til nye stjernehøjder, og vi kan næsten ikke vente med at vise jer det hele.

Book dit bord her.

Du har stadig mulighed for at bestille vores Gourmet Catering med hjem – læs mere om menu og afhentning her.