Cateringi topklasse - limited edition

Rigtig mange restauranter kører fantastisk take away i disse tider, men der er stadig kun ganske få toprestauranter at vælge imellem. Nu melder STUDIO sig på banen med en gourmetmenu, hvor køkkenchef Alan Bates forener smagseksplosioner og tilberedningsteknikker fra Østen med kompromisløst, fransk håndværk og inspiration fra engelske ikoner som Marco Pierre White og Alans tidligere læremester Paul Cunningham.

”Jeg har valgt denne menu, fordi den består af nogle af de allerbedste retter fra mine første måneder her på STUDIO. Samtidig byder menuen på vidunderlige lokale danske og nordeuropæiske råvarer, som foråret lige nu stiller os til rådighed,” lyder det fra Alan Bates.

Alan glæder sig til at servere topgourmet i helt nye rammer, når københavnerne hver fredag og lørdag frem til 10. maj (og måske længere) kan nyde Alans håndplukkede favoritter bestående af 3 retter og 2 snacks til 675 kr. pr. person. Vær opmærksom på, at der er tale om en limited edition, idet Alan Bates og STUDIO har kapacitet til at sende 50 kuverter ud ad døren pr. aften, og menuen afsættes efter først-til-mølle-princippet.

”Menuen består af retter, som jeg ville elske at spise derhjemme, men som de færreste af os har tid til at lave. Jeg har gjort mig umage med at vælge nogle retter, som kan bevare deres udseende og smag trods transporten, og hovedretten har jeg forberedt, så den blot kræver en opvarmning derhjemme for at være på toppen. Når vi nu ikke kan give vores gæster den service og forkælelse, som vi sædvanligvis kan levere i en toprestaurant som vores, så tæller hver lille detalje endnu højere end normalt,” fortæller Alan Bates, som har ladet sig inspirere af forårets friske råvarer som sort dansk hummer, grønne asparges, lam fra Vibygaard og syrlige citroner.

STUDIO take away

3-retters menu inkl. 2 snacks

675 kr. pr. person

Snacks:

Ørred og dashi-tærte

Hjemmerøget ørred, ørredrogn vasket i akvavit og dashi-gelé

Kyllingeleverparfait

Ristet surdejsbrød, kyllingeleverparfait og Sarawak-peber

Brød & smør

To skiver hjemmebagt surdejsbrød, dertil hjemmekærnet smør

Forret:

Hummersalat – kold servering

Porcheret sort, dansk hummer med salat af spæde forårsgrøntsager

Hovedret:

Bourguignon på oksekæbe tilberedt, så den opvarmes hjemme inden servering

Oksekæbe, Danske Shiitake svampe og Dashi-syltede løg dertil kartoffelmos med peberrod

Dessert:

Brændt citrontærte med hindbærsorbet

Klassisk, karamelliseret citrontærte a la Marco Pierre White

Limited edition - bestilling & afhentning

STUDIO kører take away fredag og lørdag hver uge. Der er et maks på 50 kuverter pr. aften, og menuen afsættes efter først-til-mølle-princippet, så giv meget gerne lyd dagen før. Menuen kan bestilles på telefon 72148808 mellem kl. 13-19.30 – og afhentes i tidsrummet 17-20 fredag og lørdag. Vi modtager også bestillinger døgnet rundt på studio@thestandardcph.dk.

Anretning af snacks og hovedretten

 

Anretning af snacks:

 

Bestilling af take away

Hvor mange menuer ønsker du at bestille?
Du kan afhente mellem 17:00-20.00 (fredag og lørdag)
Alan og teamet har brugt ”ventetiden” på at fintune menuen, men menuen er langt fra det eneste nye, når vi åbner dørene igen. Selve restauranten og den totale STUDIO-oplevelse er nemlig også blevet stillet ind til nye stjernehøjder, og vi kan næsten ikke vente med at vise jer det hele.

Book dit bord her.

Du har stadig mulighed for at bestille vores Gourmet Catering med hjem – læs mere om menu og afhentning her.