fbpx
Selskaber hos restaurant STUDIO
Selskaber hos Restaurant STUDIO i København

SELSKABER I HJERTET AF CARLSBERG BYEN

Hos STUDIO tilbyder vi smagfulde oplevelser inden for arrangementer, selskaber og private dining. Det er mere end en eksklusiv spiseoplevelse; det er en helhedsoplevelse for dig og dine gæster, der strækker sig fra de smage, I bliver mødt af, til de æstetiske rammer, der omgiver jer.

Vores lokaler på den tidligere bryggerigrund i Carlsberg Byen reflekterer de rene linjer og den minimalistiske æstetik, som kendetegner STUDIO. Denne historiske beliggenhed, hvor bryggeriets oprindelige kilde til rent vand engang udsprang, er nu et levende og arkitektonisk spændende byrum i konstant udvikling.

EN SKRÆDDERSYET SELSKABS OPLEVELSE

Oplevelsen på STUDIO er køkkenchef Christoffer Sørensens fortolkning af moderne nordisk gastronomi, dybt forankret i smag og sæsonens bedste råvarer. Køkkenet forener det nære og sankede med det fermenterede og vilde. Resultatet er dybe, rene og friske smage, der både behager, fornyer og overrasker.

Vand er kilden til alt liv, og inspirationen bag kunstner Frederik Lassen Hesseldahls dynamiske bølge, der pryder restaurantens endevæg. Det skaber et rum, hvor der er ro, men aldrig stilstand – præcis som vores køkken. Velovervejet og gennemtænkt – men altid i bevægelse.

Vi skræddersyr alle arrangementer i tæt dialog med jer for at sikre, at arrangementet bliver uforglemmeligt. Vores dedikation til både velsmag og bæredygtighed garanterer en gastronomisk oplevelse, der tager hensyn til både mennesker og miljø.

Kontakt os herunder for at høre mere om, hvilke muligheder vi kan tilbyde for dit næste eksklusive selskab.