VELKOMMEN TIL RESTAURANT STUDIO
Hos STUDIO tilbyder vi en kulinarisk oplevelse, der er køkkenchef Christoffer Sørensens fortolkning af moderne nordisk gastronomi. Vores menu er altid dybt forankret i smag og de bedste danske sæsonvarer, men vi er åbne for inspiration fra hele verden – aldrig dogmatiske, altid nysgerrige.
STUDIO er stolt præsenteret på World’s 50 Best ‘Discovery List’ og ligger aktuelt som nummer 81 på OAD’s liste over Europas bedste restauranter. Vi er også anerkendt på La Liste 1000 med 91,50 point, samt nævnt i Michelin guiden.
CHRISTOFFER SØRENSEN
michelin young chef award winner 2021
"Jeg værdsætter principperne om at bruge lokale og nære råvarer. Det giver stor mening, at de ingredienser, der kan plukkes, høstes eller fanges lige uden for døren, også skal være dem, der skaber menuens karakter."
Christoffer har også en passion for det søde køkken og har uddannet sig som chocolatier under sin tid på Dragsholm Slot. Her kombinerer han ofte sin viden om sankede og vilde råvarer med det søde køkken og sæsonens ingredienser.
SÆSONBESTEMT MENU
Vores oplevelse består af en fast menu med omkring 13 udsøgte serveringer, afsluttet med en after-dinner petit four-oplevelse. Menuen er baseret på lokale råvarer fra landmænd, som vi regelmæssigt besøger og deltager i høsten, når muligheden byder sig.
Vores forkærlighed for grøntsager afspejles i menuen, men du vil også finde friskfanget fisk, tang og, når sæsonen tillader det, lokalt vildt. Resultatet er et køkken, der forener det nære og sankede med det fermenterede og vilde i en moderne nordisk fortolkning. Her får du dybe, rene og friske smage, der både behager, fornyer og overrasker.
NORDISK BÆREDYGTIG GASTRONOMI
På STUDIO er vi dedikerede til at tilbyde en gastronomisk oplevelse, der kombinerer velsmag med bæredygtighed. Vi bruger sæsonens danske råvarer, udvalgt og forædlet med største omhu. Vores filosofi forener højgastronomi med hensyn til både mennesker og miljø. Som en del af LOCA Gruppen har vi, med udgangspunkt i FN’s Verdensmål, skabt et 'Manifesto' og udarbejdet en 'Bæredygtighedsrapport', der konkretiserer vores indsats for en mere bæredygtig gastronomi.